Domaine de la Provenquière er beliggende i Capestang nær Béziers, i Languedoc-området i det sydlige Frankrig.
Stedets historie kan dateres helt tilbage til det 15. århundrede. Da det blev bygget, blev det kaldt ‘Puech Faucon’, mest på grund af rovfugle i det omkringliggende område.
I løbet af det 18. århundrede blev ejendommen ejet af markiserne af Puisserguiers familie, fra la maison de Caylar. Det kan dokumenteres helt tilbage til den periode, at der var vinmarker på ejendommen.
I 1860 købte Paul Teissonnière, rådgiver for Napoleon III, ejendommen. Som et medlem af Paris byråd, tilhørte han bl.a. også den franske landbrugsforening og vinforeningen og arbejdede således sammen med Louis Pasteur om “vin og dens bevaring”. Han foretog et betydeligt renoveringsarbejde og forvandlede den tidligere lejermandsgård til et château og tilføjede den øverste etage og det skiferbeklædte tag.
I 1954 solgte Paul Tessionniers efterkommere châteauet og grunden til Achille Robert, en vinforhandler fra den lille landsby Cruzy nær Capestang. På det tidspunkt ejede ejendommen både vinmarker og frugtplantager.
Siden da har Domaine de la Provenquière tilhørt samme familie. Achille gav det videre til sin søn Max og hans kone Anny. Frugtplantagerne blev fjernet, og vingården blev udvidet til at rumme et større udvalg af druesorter. I 1994 overtog deres to børn, Brigitte og Claude, virksomheden og i 2015 sluttede den næste generation sig til.
Drue-sorterne er spredt over 160 hektar af ejendommen, som ligger lige midt i en trekant, dannet af landsbyerne: Capestang, Maureilhan og Puisserguier.
Et hold på 9 personer arbejder permanent i vingården, i administrationen og på kontoret.
Højteknologi, procedurens kvalitet og den konstante pleje af vingården, gør det muligt at producere sunde druer af overlegen kvalitet.
Domaine de la Provenquière